Er denne hjemmeside en velsignelse for dig?



Resultater

Det kaos, vi laver, når Gud ikke er først

Jer 2,1-37

3 forskellige fortællinger finder sted i Jeremias’ Bog.

Den første fortælling involverer en ung mand kaldet Jeremias. Jeremias var Guds udvalgte mand til et meget krævende job. Den anden fortælling involverer Guds udvalgte folk Israel. Efter mange år med ugudeligt førerskab og afgudsdyrkelse, har Gud fået nok. Han gav Jeremias til opgave at profetere dårligt nyt om, at de ville blive besejret af babylonerne.

Den tredje fortælling involverer Gud selv. En fader som med knust hjerte har set sine børn falde tilbage til oprør igen.

Når Gud ikke er den første prioritet i vores liv, vil vi finde os selv i en meget svær situation. Det kaos, du laver, når Gud ikke er først.

Det er, hvad der skete med Guds udvalgte folk, israelitterne. De begyndte at omgås andre nationer og deres falske guder. De begyndte at gifte sig med andre folk uden for den jødiske tro. Hvad de ved første øjekast troede, de kunne kontrollere, overtog kontrollen over dem.

Advarsel 1 – når du stræber efter noget andet end Guds standarder, er du på en glidebane på vej mod katastrofen.
Jeremias opsummerede Israels krise på en meget stærk måde:

”Men på alle høje bakker og under alle grønne træer lagde du dig og horede” (Jer 2,20b).

 

For Israel var naboens græs grønnere, men inden længe var de allerede på den anden side, hvor de tilbad afguder og den falske gud Baal. De brændte deres børn som ofre til den falske Gud Molok. Vers 28 siger, at de havde lige så mange guder, som de havde byer. Deres seksuelle skikke var usædelige, og de handlede uærligt i deres forretningsforehavender. Gud sagde: ”Nok er nok”. Ved første øjekast så det tilforladeligt ud. Det gør en klapperslangeunge også! Men den vil inden længe bide. Det vil inden længe få overtaget, og du vil finde dig selv i et stort rod. At stræbe efter noget andet end Guds standarder kan være en glidebane til katastrofe.

Advarsel 2 – at følge ugudelige ledere vil føre til ugudelig livsstil.

Dette er præcis, hvad Israel gjorde. De tolererede ugudelige ledere i stillinger, der kræver retskaffenhed.

”Præsterne spurgte ikke: ”Hvor er Herren?” De lovkyndige kendte mig ikke, hyrderne brød med mig, profeterne profeterede ved Baal, de fulgte guder, der intet gavner.” (Jer 2,8)
Israel var en nation, hvor lederne ikke søgte Gud. Dommere kendte ikke Gud eller hans moralske fundament. Konger gjorde oprør mod Gud og byggede deres rige snarere end Guds rige. Prædikanter prædikede fra Baals teologi i stedet for Guds Ord. Når vi begynder at følge ugudelige ledere, varer det ikke længe, før end vi er trukket med ind i deres livsstil.

Advarsel 3 – At sætte dig selv før Gud er at sætte dig selv op til fiasko.

Israel valgte at deres veje var bedre end Guds veje:

”To onde ting har mit folk gjort: De har forladt mig, en kilde med levende vand, og de har udhugget cisterner, cisterner, der slår revner og ikke kan holde vand” (Jer 2,13).

Israel kunne have haft en kølig, frisk kilde, eller de kunne nøjes med stillestående, gammelt vand fra en lækkende cisterne. Israel ønskede at gå sine egne veje og gøre sine egne ting.
At sætte dig selv før Gud er at sætte dig selv op til fiasko.

Advarsel 4 – at ignorere omvendelse vil medføre et forhærdet hjerte.


Israel nægtede at indrømme, at de havde gjort uret og vende om fra deres onde gerninger. Som et resultat heraf forhærdedes deres hjerter og de fortsatte med at live i ulydighed. Til sidst ville Gud udrydde nationen, fordi de nægtede at komme til ham.

”De har vendt ryggen til mig, ikke ansigtet” (Jer 2,27b).


Hvad blev resultater af deres ondskab? Kapitel 37 fortæller os, at Gud tillod herskere fra Babylon at komme mod Jerusalem. De omringede byen under belejring, som de til sidst brød igennem. Judas konge blev taget til fange for sin ulydighed. Han blev tvunget til at overvære henrettelsen af sine børn. Hans øjne blev stukket ud og han var lænket i et fangehul resten af livet. I Jerusalem blev paladset brændt ned til grunden; afgrøder og hele familier blev ødelagt. De fleste blev taget sendt i eksil i Babylon og blev gjort til slaver.

Advarsel 5 – synd har konsekvenser.

Det er måske ikke nu eller i næste uge, men synd har sine konsekvenser.

”Du skal indse, hvor ondt og bittert det er, at du svigtede Herren din Gud” (Jer 2,19b).


Vi fristes måske til at tænke, at fordi ingen af os er perfekt og vi alle i en vis grad lider af denne moralske sygdom, som Bibelen kalder ”synd”, og fordi Gud er en kærlig Gud, så betyder det ikke så meget. Han vil se gennem fingre med vores små fejltrin. Desværre er situationen noget mere alvorlig end det. Selvom Gud elsker os inderligt, er Hans hellighed og retfærdighed sådan, at han ikke kan leve med ondt. Som profeterne Habakkuk og Esajas udtrykte det: ”Du, hvis øjne er for rene til at se på ondskaben, du, som ikke roligt kan se på ulykken” (Hab 1,13); ”Nej, det er jeres synder, der skiller jer fra Gud; jeres overtrædelser skjuler Hans ansigt” (Es 59,2).

Dr. Czeslaw Bassara ( Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. ; www.proword.eu)

James N. Spurgeon wrote:

'A job is at your choice; a ministry is at Christ's call. In a job you expect to receive; in a ministry you expect to give. In a job you give something to get something; in a ministry you return something that has already been given to you. A job depends on your abilities; a ministry depends on your availability to God. A job done well brings you praise; a ministry done well brings honour to Christ.'

This ministry is to bring honour to our Lord and Saviour Jesus Christ!

You can copy and use material of this site provided that you mention our ministry to the Father and you do not alter the content. You are also invited to tell your listeners or readers where you have got this material: www.proword.eu, which is Proclaiming the Word! (CEF International Bible Teaching Ministry).