Er denne hjemmeside en velsignelse for dig?



Resultater

Vi har brug for Guds opmuntring i tider med modløshed

Heb 10,23-25 – Hele Guds folk har brug for opmuntring!

1. Isak havde brug for opmuntring: ”Jeg vil velsigne dig i landet med hungersnød”.

Herren viste sig for ham og sagde: »Du må ikke drage ned til Egypten. Bliv i det land, jeg giver dig besked om; du skal bo som fremmed her i landet, så vil jeg være med dig og velsigne dig. Jeg vil give dig og dine efterkommere alle disse lande, og jeg vil opfylde den ed, jeg tilsvor din far Abraham (1 Mos 26,2-3).
1 Mos 26,12-13
Da Isak stod over for en fødevarekrise i det land, han boede i, sagde Gud til ham, at han ikke skulle gå ned til Egypten men skulle blive, hvor han var. Gud lovede Isak, at Han ville velsigne ham i sit land. Og Gud gav Isak fremgang, så at når han såede i landet, fik han hundrede fold. Isak fortsatte sin fremgang, så han til sidst blev meget velstående.
På samme måde kan Gud velsigne os i de områder, hvor vi møder problemer, mangler eller smerte. Vi fristes måske til at flygte fra disse situationer, hvor vi støder på smerte og trusler.

Gud lover at vise sin mægtige kraft for os og give os fremgang på præcis de områder, hvor vi møder mangler og trusler.

 

2. Rakel: ”Gud glemte ikke Rakel!”

Gud glemte ikke Rakel; han bønhørte hende og åbnede hendes moderliv (1 Mos 30,22).
Rakel var ufrugtbar længe, og det så ud til, at Gud havde glemt hende. Alle de andre fik børn, den ene efter den anden. Det så ud som om Rakel var den eneste, der ikke havde del i Guds velsignelse. Nu, da det netop så ud til, at Gud havde glemt hende, siger Skriften, at ”Gud glemte ikke Rakel”. Gud huskede på hende og lyttede til hendes klage. Han tog hendes bebrejdelse væk og gav hende en søn. Hun kaldte ham Josef. Rakels barn Josef var højt hævet over de andre børn. Han havde den lyseste fremtid og endte med at blive statsminister i Egypten. Selvom Rakel måtte vente i lang tid for sin velsignelse, var den, da den endelig kom, en meget usædvanlig velsignelse, og den overstrålede alle de andre.
I vores liv ser det ofte ud som om Gud har glemt os, og at alle andre får den ene velsignelse efter den anden. Gud, der huskede på Rakel, vil uden tvivl huske på os og give os en velsignelse, som vil være meget speciel og fuldt ud ventetiden værd.

Vi bør ikke blive modløse men se fremad med håb og tillid til den særlige velsignelse, Gud har gjort klar til os.

3. Jakob: ”Jeg har set alt, hvad Laban har gjort mod dig.”

Jeg har set alt, hvad Laban har gjort mod dig (1 Mos 31,12).
1 Mos 31, 12.6-7.41
Da Jakob havde lidt under Labans dårlige behandling i 20 år, fortalte Gud ham, at han skulle forlade Laban og vende tilbage til sin faders hus. Han sagde til ham: ”Jeg har set alt, hvad Laban har gjort mod dig”. Herren udfriede Jakob fra Laban. Selvom Jakob var blevet behandlet dårligt og bedraget af Laban gennem lang tid, var Herren ikke ubekendt med det. Gud var vidne til al uretfærdigheden og undertrykkelsen, som Jakob blev påført, og tiden kom, hvor Gud greb ind og udfriede ham.
I vores liv kender Gud til alt, vi gennemgår, og enhver smerte og lidelse, vi oplever. Vi bør ikke blive modløse, idet vi tror, at Gud ikke kender til alle de lidelser, vi går gennem.

Gud kender enhver uretfærdighed of dårlige behandling, som vi står overfor, og Han vil gribe ind og udfri os fra den undertrykkendes hånd og fra den, der handler uret.

4. Elias: ”… ellers bliver vejen for lang for dig.”

Selv vandrede han en dagsrejse ud i ørkenen og gik hen og satte sig under en gyvelbusk; han bad om at måtte dø og sagde: »Det er nok, Herre! Tag mit liv, for jeg er ikke mere værd end mine fædre.« … Men Herrens engel rørte ved ham for anden gang og sagde: »Stå op og spis, ellers bliver vejen for lang for dig.« (1 Kong 19,4.7).
1 Kong 19,1-7.15-16; 2 Kong 2,1.11.
Da Elias’ liv var i fare for Jezabel, blev han modløs og bad om at måtte dø. Han sagde til Gud: ”det er nok, Herre! Tag mit liv”. Han følte, at det var bedre at dø end at leve. Han kunne ikke se noget formål med sit liv. Han var ikke klar over, at Gud fortsat havde arbejde for ham at gøre. Gud sendte sin engel og styrkede ham. Han fortalte ham, at der fortsat var en lang vej at gå. Der var fortsat mange vigtige opgaver, som Gud ønskede, at han skulle udføre. Han skulle salve konger for to nationer og også salve sin efterfølger, Elisa. Endvidere var det Guds plan for Elias, at han ikke skulle se døden, og at han skulle tages op i himlen i en ildvogn. I sin modløse tilstand var Elias ikke klar over den skønne plan, Gud havde for hans liv. I stedet bad han om at måtte dø. Men Gud opmuntrede ham og hjalp ham med at fuldende hans livs formål og kald.
I vores liv bliver vi fra tid til anden modløse på grund af tunge byrder og beder om, at Gud vil tage os væk herfra, fordi vi har fået nok af denne verden. Vi indser ikke, at der fortsat er en lang vej foran os, og at Gud fortsat har meget for os at gøre.
Gud ønsker at opmuntre os til at fortsætte og udføre alle de opgaver, han har udvalgt os til for at fuldende Hans Rige.

Dr Czeslaw Bassara ( Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. ; www.proword.eu)

James N. Spurgeon wrote:

'A job is at your choice; a ministry is at Christ's call. In a job you expect to receive; in a ministry you expect to give. In a job you give something to get something; in a ministry you return something that has already been given to you. A job depends on your abilities; a ministry depends on your availability to God. A job done well brings you praise; a ministry done well brings honour to Christ.'

This ministry is to bring honour to our Lord and Saviour Jesus Christ!

You can copy and use material of this site provided that you mention our ministry to the Father and you do not alter the content. You are also invited to tell your listeners or readers where you have got this material: www.proword.eu, which is Proclaiming the Word! (CEF International Bible Teaching Ministry).